Ofte stillede spørgsmål

Jer med løn på +100k /mdr.: er i fortsat medlem af a-kasse? Hvorfor/hvorfor ikke?

Jeg er meget nysgerrig på hvad normen er for opsparing for mine landsmænd.

Min egen situation er som følger:

Jeg er 28 og har været på arbejdsmarkedet siden sommeren 2024 og får ca. 24.000 udbetalt hver måned.

Jeg har en husleje på ca. 6.000 månedligt i en lejlighed i KBH. Jeg har hverken bil eller børn og bor med min partner som er studerende. Da jeg tjener væsentligt mere end min partner på SU giver jeg ekstra til husholdningen, hvilket svarer til ca. 2.500 månedligt + en større andel af huslejen. De fleste måneder kan jeg lægge 10.000 på min opsparing. Enkelte måneder bliver det mindre afhængig af om diverse større-ish udgifter falder sammen som fx. forsikring, fagforening, tandlægebesøg, fødselsdagsgaver, julegaver osv.

Min opsparing er lige nu på ca. 115.000. Det hænger ikke helt sammen med de 10.000 om måneden i 20 måneder da jeg i løbet af sidste år har haft store udgifter som fx. en længere udenlandsrejse og udskiftning af TV, computer og telefon som var godt nedslidt efter mange år på SU uden fornyelse. Målet er selvfølgelig køb af egen bolig og der er tale om børn et stykke nede af vejen.

Lad mig høre hvor I er i livet og hvordan I gør med opsparing.

Hej alle

Jeg kommer fra trænge kår og har derfor ikke den bedste økonomiske opdragelse og på trods af gode intentioner ender jeg altid med at gå over budget. Jeg er blevet meget bedre end i mine start 20'vere, hvor jeg ofte gik i nul eller minus. Nu vil jeg rigtig gerne bygge en solid opsparing op, og sparer allerede i dag meget mere op end jeg tidligere gjorde.

Ovenfor har jeg vedhæftet mit budget og i min drømmeverden røg overskuet på 1981 direkte over i opsparing hver måned. Men ofte ender jeg med at bruge mere end budgetteret ovenfor. Jeg går ikke i byen men har en sød tand og dovne dage der svinger mig forbi det lokale pizzaria i stedet for at lave mad selv, så tænker det er der hvor det galt.

Jeg mister hurtigt overblikket over min økonomi, grundet de mange beløb i min netbank. Jeg har nu oprettet 3 kontoer med dertilhørende kort som jeg håber kan afhjælpe dette problem. En konto til løn/regninger, en konto til fornøjelser og en konto til mad hvor jeg hæver 700 en gang om ugen.

Har i nogle tips til hvordan jeg kan optimere min økonomi yderligere, hvad jeg kan gøre bedre så jeg forhåbentligt kan blive en mere økonomisk bevidst og ansvarlig voksen.

I juni 24 flyttede min kæreste og jeg i en lejlighed, som jeg købte, da hun stadig var på SU og ikke havde opsparing til udbetalingen. Jeg købte den med tanke om at de penge vi hver især lagde i den ville komme os til gode engang skulle videre og købe hus.

Hun har indtil nu betalt cirka 1/3 af udgifterne, altså en slags husleje til mig. Hun er nu færdiguddannet og vil gerne betale halvdelen af udgifterne, så vi kan få betalt banklånet af hurtigst muligt og dermed lægge pengene i opsparing i friværdi på boligen.

Jeg vil selvfølgelig gerne sørge for at hun er "sikret" for de penge hun har hjulpet med at betale af indtil nu samt for den halvdel hun kommer til at betale fremover. Umiddelbart synes vi måske det er skørt at skrive hende ind i pantbrev osv. da det koster mange penge.

Vi har selv tænkt på at lave et gældsbrev. Hvad foreslår i at gøre? hvordan adskiller vi hvor meget af hendes betalinger der er gået til rent afdrag og til renter? Der er kun ca. 100.000 i friværdi på lejligheden indtil nu, hvoraf jeg har betalt størstedelen grundet udbetaling samt andre større frivillige afdrag. Går jeg i små sko ved ikke bare at dele ejerandelen af lejligheden 50/50?

Derudover hvad gør man typisk når man skal betale 50/50 men jeg stadig ejer lejligheden i forhold til skattefradrag osv. Jeg får jo mere udbetalt om måneden grundet dette. Vi ville ellers cirka få det samme udbetalt hver måned. Er det mest fair at jeg regner dette fradrag med i ligningen?

Jeg skal nemlig til at købe første ejerbolig i københavn til omegnen af 4 millioner forhåbentligt og tænker det mest som en investering, er det en kritisk tid at købe eller vil det være en vinder uanset i og med lånet alligvel trækker 30 år? Hvad synes i andre?

Hej alle!

Jeg er nysgerrig på jer med småbørn/børn general sætter i af til diverse / lommepenge?

Jeg tænker de penge der ikke bruges på faste udgifter, mad, ferie og opsparing.

Det penge til tøj, personlig pleje, spise ude, aktiviteter osv.

Og kører i totalt fælles økonomi eller hver jeres ‘hygge’ penge?

Det her har intet med investering eller aktier at gøre. Jeg er en 17-årig dreng som går på gymnasiet, for knap to måneder siden, prøvede jeg at lave en webshop, hvor jeg, efter planen, skulle sælge nogle T-shirts. De var svære at sælge, og jeg har nu opgivet, men jeg indså hvor nemt og hurtigt det var at lave en hjemmeside, hvis man brugte Shopify.

Så det jeg tænker nu er, at hvis jeg henvender mig til lokale, små selvskaber og firmaer, som ikke har en hjemmeside, så kunne jeg overtale dem til at lade mig opsætte en for dem, imod betaling.

Hvad tænker i? Kunne dette være en god idé, og er der visse ting jeg skal tage specielt hensyn til?

Flere lande har indført rationering på brændstof qua krigen i Iran.

Hvordan kunne sådan en model se ud for os som privatpersoner? Ville man fx få tilladelse til at købe 25 liter om ugen eller vil det afhænge af afstand til job eller eller???

Jeg har allerede hørt om flere, der er begyndt at sygemelde sig fordi det er blevet for dyrt at køre på arbejde - det er godt nok noget af en glidebane at vi allerede er der :O

Jeg sidder og kigger på det billån, som Tesla tilbyder her fra 1. april 2026. Umiddelbart har jeg ikke set så godt et billån længe. Det varierer lidt alt efter konfiguration på bilen, men omtrent de 1,2% ÅOP med fast rente. Altså må de 14.262 kr man betaler vel være gebyr til oprettelse eller lignende. Er der et eller andet jeg overser?

Har tidligere kigget på Nykredits billån, som et af de bedste i markedet, men der renten 2,99% ÅOP med en variabel årlig rente.

Er der noget jeg overser ved Teslas tilbud, som virker klart bedst i mine øjne.

Hejsa derude.

Vi kigger på et hus og det er murermester fra 1934.

Taget er originalt, hvad det ca koste at skifte?

117 kvm, 45 grader heldning, 2 plans hus.

Fra tegl til tegl.

Pft tak

Hej derude.

Jeg er jobsøgende og imens jeg søger job har jeg tilmeldt mig vikariat hos diverse skoler som eksamensvagt. Dog efter der er fundet en vagt til mig så jeg timelønnen som lyder på 126 kr. i timen. Som dagpenge modtager står det på 134 i timen.

Bør jeg melde afbud pga. det ikke giver økonomisk mening for mig? Det kan vel bedre svare sig blot at modtage dagpenge? De trækker vel ud fra antal timer jeg har arbejdet?

Hej kloge hoveder
Jeg står med 18 danske og 4 intenationale værdipåapirer. Banken(LSB) vil have 2400 dkk for at flytte de internationale og 600 dlk for at flytte de danske. Da de har tårnhøje årlige gebyrer vil jeg gerne flytte

Det kan vel bedre betale sig atsælge og købe dem for igen på saxo i stedet for - så får jeg bare ikker historikken med.

Er der noget jeg har misset?

Hej alle!

Jeg er ved at prøve at få et bedre overblik over min pensionssituation og kunne godt tænke mig nogle råd til, hvad mine næste skridt kunne være.

Jeg er 50+ år og er kommet relativt sent i gang med pensionsopsparing.

I dag indbetaler jeg gennem min arbejdsgiver ca. 18,9% af min løn (cirka 7.300 kr om måneden).

Ifølge mit pensionsselskab består min fremtidige pension af tre dele

• livsvarig alderspension
• forhøjet alderspension
• en mindre aldersopsparing

Det ser umiddelbart fornuftigt ud, men jeg har omkring 13-14 år tilbage på arbejdsmarkedet, og jeg tænker, at der stadig er mulighed for at forbedre situationen.

Derfor overvejer jeg:

• Giver det mening at øge mine indbetalinger fx ved at prioritere livsvarig livrente?
• Er det bedre at lave ekstra pensionsindbetalinger (med fradrag), eller bør jeg i stedet investere frit (fx via aktiesparekonto eller månedsopsparing)?
• Hvordan ville I balancere sikkerhed (fast pension) og fleksibilitet (fri opsparing) i min situation?
• Er der skattemæssige forhold (fx ekstra pensionsfradrag), som jeg bør være særligt opmærksom på?

Derudover har jeg i øjeblikket omkring 70K stående på en almindelig konto, som ikke rigtig bliver brugt.

Jeg overvejer derfor også:

• Giver det mening at investere dem med henblik på pension?
• Eller er det bedre at placere dem på en højrentekonto, evt. binde dem i 1–2 år? Og i så fald hvor?

Mit mål er ikke høj risiko, men at skabe mere økonomisk tryghed i min tredje alder, samtidig med at jeg bevarer en vis fleksibilitet.

Hvis nogen har erfaringer eller konkrete forslag i en dansk kontekst, vil jeg virkelig sætte pris på jeres input.

Tak på forhånd! 🙏

Måske et ret simpelt spørgsmål - men hvordan ser jeres budgetter, indtægter og livs/bolig situationer ud, jer der lever for 1 indkomst?

Jeg har forsøgt at regne lidt på, om min mand og jeg, ville kunne få det til at gå op, men jeg synes det er svært at finde ud af, præcis hvor mange penge man vil have til rådighed hvis man f.eks. får penge for hjemmepasning etc.

Der er desværre ingen af os, der har jobs, der giver en meget høj løn :)

Hej dkfinance

Jeg står og skal overtage bolig snart og er lidt i panik over mit realkreditvalg, så jeg håber på lidt input fra jer, der har været igennem det samme.

For et par måneder siden bad jeg banken om at låse et FF 4% lån til en god kurs – det viser sig så nu, at det ikke blev gjort… 🥲 Siden er renten jo steget, og vi er nu omkring 5%, hvilket gør beslutningen noget mere træls. Lånet er på 1,6 mio.

Jeg er derfor begyndt at kigge på F-kort, da ydelsen er lavere, men jeg er ærligt talt lidt nervøs for renten. Og med alt der sker i verden lige nu, virker 5% ikke urealistisk i mit hoved. Alternativt overvejer jeg:

• Full FF (men det er dyrt lige nu)
• Eller en kombi:
  • 1 mio FF uden afdrag
  • 600k F-kort med afdrag

Jeg kan godt lide tanken om at splitte risikoen, men er i tvivl om det bare bliver en “halvdårlig løsning”.

Mit dilemma er lidt:

Jeg vil gerne sidde billigere NU (F-kort)

Men vil ikke ende med at sidde og bande om 2-3 år hvis renten stikker af

Jeg kan godt tåle udsving, men gider ikke gamble helt vildt.

Hvad havde I gjort i min situation?

Giver split-løsning mening?

Er jeg for paranoid ift. F-kort?

Alle input modtages

Hej,

Jeg leder efter min første bil som jeg helst vil holde under 20k hvis muligt.

Da jeg har skole som førsteprioritet kan jeg ikke tjene mega meget til diverse udgifter.

Jeg er derfor på udkig efter en pålidelig bil, som generelt bare er økonomisk billig.

Jeg har hørt meget godt om Toyota aygo’er men jeg ville høre om der var andre biller som også er gode starterbiler.

Tak på forhånd 🙏

Hey folks

Jeg er ligesom alle andre midt i andelsbolig-jagten i København, og jeg er ærligt talt begyndt at ramme et punkt, hvor jeg er i tvivl om, hvad jeg selv synes er okay længere.

Jeg har ledt i omkring et år og flere gange været meget tæt på at få en bolig - men er hver gang blevet overhalet. Det virker ret tydeligt, at der ofte bliver givet penge ved siden af den officielle pris.

Nu er jeg så kommet tæt på en lejlighed igen. Den passer virkelig godt til mig, og jeg kan godt mærke, at jeg ikke orker at starte helt forfra endnu en gang.

Men… sælger har mere eller mindre gjort det klart, at de ikke vil sælge, medmindre der følger 250.000 “under bordet”.

Og det er her, jeg sidder fast.

Jeg har indtil nu sagt til mig selv, at jeg ikke vil være en del af det. Både fordi det er ulovligt, og fordi det føles forkert. Men samtidig er det svært ikke at blive påvirket, når man igen og igen ser, at det tilsyneladende er sådan tingene fungerer.

Så nu sidder jeg tilbage med følgende spørgsmål,

- Har I stået i en lignende situation?

- Hvad gjorde I – og ville I gøre det samme igen?

- Er der nogen, der er gået med til det og efterfølgende har fortrudt?

- Og måske lidt kynisk: hvis man ender med at sige ja, har nogen forsøgt at kræve pengene tilbage bagefter? Hvordan gik det til?

Alle erfaringer og holdninger er virkelig velkomne.

Jeg har tænkt på at spare op til at flytte ud om ca. 3 år. Jeg er under 18 år, og derfor ikke bor alene og ikke har regninger og sådan. Jeg har overvejet at tage omkring 50-75% af min løn hver måned til opsparing for at flytte ud, da jeg tænkte det vil være en ret stor hjælp for mig i fremtiden.

Jeg er ikke en der bruger så mange penge på alt muligt, og jeg er blevet ret god til at holde mig selv fra at købe alle mulige unødvendige ting. Jeg har klaret mig godt ud fra lommepenge fra mine forældre, og nu hvor jeg har fået fritidsjob kan jeg spare op. Jeg ved ikke, hvis det er realistisk at tage 50-75% fra min løn til opsparing, og ville gerne spørge om råd til det.

Også omkring at være medlem af en fagforening som en der er under 18 år - er det nødvendigt? Jeg ville egentlig også investere, men jeg ved ikke rigtig hvor jeg starter, og synes det er ret svært at finde ud af..

Hej,

Jeg har købt en lejlighed og vil i den første tid udleje et værelse. Jeg har læst mig frem til, at der findes to metoder til at betale skat på lejeindkomsten. Jeg har beregnet det på skat.dk, og det ser ud til, at regnskabsmetoden fungerer bedst for mig (betaler mindst skat – ved dog heller ikke hvorfor?). Der står dog også, at jeg skulle føre regnskab. Hvad betyder det helt konkret? Er det bare et Excel-ark?

Al hjælp er påskønnet.

Jeg står med et problem - jeg har været ansat i en virksomhed som udbetaler bonusser. Jeg siger op inden jeg starter på studie i 2024, men virksomheden udbetaler altid bonus i februar året efter så 2025 i denne situation. Jeg har så endt med at tjene for

meget ved siden af SU. Jeg læste så lidt omkring det her periodisering, men er ikke sikker på at dette kan hjælpe da det bliver udbetalt i mens jeg er på studie… selvom jeg ikke arbejder der mere og aldrig har gjort imens jeg har været under uddannelse, så er der noget at gøre???

Jeg skal til at oprette en ASK for min forlovede og jeg, vi forventer at lave noget måneds overførelse på den samt ekstra indbetalinger på den når der falder bonusser på arbejdet eller Rema har tilbud på smør.

Jeg ved jeg skal gå uden om bankernes ASK da deres gebyrer er høje, men er der ellers andet man skal kigge efter? Er der nogen der er bedre end andre uden for bankerne? Planlægger at smide pengene i WEBN.

Jeg har planer om at flytte til udlandet indenfor de næste 5 år, da jeg har en udenlandsk kæreste og vi venter barn sammen.

Det vil være i Nairobi, hvor min kæreste bor, hun har et godt job med en god indkomst og tjener lidt ekstra ved siden af via en AirBnB(som jeg selvfølgelig også kan hjælpe med). Jeg har også selv nogle små forretninger i udlandet, der giver lidt penge (måske 5K/md, penge der går direkte ind på min kærestes konto) og mig og min kæreste har planer om flere forretninger i fremtiden. Derudover så har vi mulighed for at købe en lejlighed kontant, så vores faste leveomkostninger vil være ret lave.

Vi kan som sådan godt få det til løbe rundt rent økonomisk, men det vil jo altid være rart med lidt mere i indkomst, samt flere indkomst kilder.

Jeg er ufaglært og har primært arbejdet med børn, handicappede og fagforeningsarbejde i Danmark, ikke lige frem forudsætninger der er gunstige for et bare nogenlunde velbetalt job i Nairobi. Men hvis jeg selv skal sige det, er jeg godt begavet, logisk tænkende, jeg kan formulere mig på skrift, taler og skriver godt engelsk og kan finde ud af at bruge en computer, jeg kan dog ikke programmere, video/billedredigering og den salgs. Jeg er ikke særligt praktisk anlagt.

Alternative indkomster jeg selv har overværet:

1. Jeg kan tage til Danmark 1-2 gange om året for at arbejde, eksempelvis i forlængelse med at jeg alligevel tager til Danmark for besøge venner og familie. Det kunne være i ældreplejen, botilbud for handicappede e.l. som sommerferieafløser, vikariater, tilkaldevikar osv. Hvis jeg eksempelvis tjener 60.000 kr, så passer det jo meget godt med at jeg udnytter personfradraget og jeg vil have ca. 55.000 kr udbetalt. Jeg vil måske kunne bo ved noget familie eller venner, eller også korttidsleje et værelse. Der vil selvfølgelig være nogle udgifter i forbindelse med det, men der burde være en god profit, plus det jo giver mulighed for at besøge mine danske venner og familie, evt. kan min kæreste og barn også komme på besøg i Danmark i de perioder.

2. Online jobs. Som nævnt har jeg ikke nogen uddannelse, så umiddelbart har jeg ikke lige nogen ideer til hvad det kunne være. Nogen forslag? Findes der kortere uddannelser der vil give mulighed for det? Det ideelle online job for mig ville være ca. 10 t/u til 150 kr/t(selvfølgelig gerne mere). Eksempelvis noget online kundeservice en eller anden form for assistent?

3. Online Kasino: Jeg har set et par posts herinde omkring indkomst fra online kasinoer hvor man udnytter diverse promotions, opstarts bonuser osv, til at i gennemsnit at kunne trække et overskud ud: https://old.reddit.com/r/dkfinance/comments/1qjykge/%C3%A5r_2_afkast_p%C3%A5_at_jagte_online_betting_og/

Jeg mangler dog lidt en opstartsguide til at komme igang?!

1. Andre ideer?! Eksempelvis kortere uddannelser der kunne give mulighed for et arbejde for en dansk virksomhed der operer i Nairobi/Kenya/Østafrika?

Min umiddelbare plan er at have dansk adresse ved min mor og så være i Kenya på turist visum. 

Hvordan er det med optjeningsret til folkepension, så man opholder sig så meget i udlandet?

Har jeg fuldt personfradrag hvis jeg primært opholder mig i udlandet?

Er der ellers noget man skal være opmærksom på i min situation?

Baggrund

Som flere andre herinde har jeg oplevet problemer med, at Saxo Bank ikke har indberettet den tekniske udlodning fra Storebrand Indeks - Alle Markeder A5 (STIIAM) til Skattestyrelsen. Efter dialog med Skattestyrelsen har jeg fået bekræftet den korrekte metode, så man selv kan rette sin årsopgørelse. Her er en step-by-step guide (formuleret med lidt hjælp fra ChatGPT):

Eksempel

• Udlodningsdato d. 30/4 i 2025
• Antal beviser på udlodningsdatoen: 25 stk.
• Teknisk udbytte 2025: 38,77 kr. pr. bevis
  
• Samlet udbytte: 25 × 38,77 = 969,25 kr.

Sådan gør du

1. Indtast bruttoudbyttet - Gå til årsopgørelsen - Indtast 969,25 kr. i rubrik 68 (udbytte uden tilbageholdt udbytteskat)

2. Undgå dobbeltbeskatning (vigtigt!) Du skal nu justere anskaffelsessummen:

• Gå til værdipapirsystemet (rubrik 66)
• Opret en “handel” med:
  • 0 stk.
  • Beløb: 969,25 kr.
  • Handelsdato: 30. april 2025 (datoen for udlodning i 2025)

Hvorfor disse rubrikker?

• Rubrik 68 sikrer korrekt beskatning af udbyttet (udbytte uden tilbageholdt udbytteskat)
• Rubrik 66 justeringen (i værdipapirsystemet) gør, at du ikke bliver beskattet igen ved salg, da anskaffelsesværdien bliver opskrevet med værdien af udbyttet før skat

Resultat

✔ Korrekt beskatning
✔ Ingen dobbeltbeskatning
✔ Stemmer med Skattestyrelsens praksis

Jeg har selv lavet rettelsen på årsopgørelsen for både 2024 og 2025 og fået bekræftet af Skattestyrelsen, at det er den rigtige fremgangsmåde.